Skip to the content

Pålidelig underleverandør

Store og små rør, tykke og tynde rør, rør med krave og rør med studs, krumme rør og lige rør, kobberrrør og stålrør. Kort sagt: Rør i alle afskygninger. Det er hverdagen hos Worm, Nykøbing Mors.

Virksomhedens velfungerende CNC-styrede maskiner kan indstilles til snart sagt alle mulige typer rør fra Ø 2 til Ø114. En touch-skærm gør det let at indlæse en 3D-fil på den ønskede rørmodel, hvorefter en simulering viser det færdige resultat. Dette sammen med egen værktøjsfremstilling gør, at man hurtigt kan lave et prøvebuk, foretage korrektioner og indlæse nye programmer.

Maskiner med automatisk skift mellem værktøjer og valser gør det muligt at bukke såvel højre som venstre om, bukke i forskellige radier og smig samt valse i samme arbejdsgang. Ud fra programmet indstiller maskinerne sig selv til værktøjet, centrerer dette i forhold til rørets position. Fremstillingen giver således frihed til at følge designerens tanker, uanset om røret skal bruges i et møbel, et gelænder eller en maskine.

Maskiner til endebearbejdning og opkravning af T-stykker midt på røret er med til at spare arbejdsgange og håndteringer hos kunden. De mange bukkemuligheder sparer svejsninger og fittings som så igen minimerer kundens håndteringer.

Det er dog ikke kun rør, der ændrer form hos Worm, idet virksomheden også har maskiner til stansning og pladebearbejdning. Men det gamle håndværk er ikke glemt. Enkelte kunder har opgaver, som kun kan bukkes manuelt. En spændende udfordring, som gør hverdagen anderledes for den, der får opgaven. Fremstilling af manuelle buk kræver stor koncentration og påpasselighed. Disse kvalifikationer finder man hos medarbejderne hos Worm.

Worms Smede- og maskinværksted har en dygtig og kompetent medarbejderstab, der har stor erfaring og indsigt i bearbejdning af alle typer rør. Præcision og kunders tilfredshed er oveskriften over hverdagen.

Worm er underleverandør for såvel danske som udenlandske virksomheder.

Kan vi hjælpe?

Hvis du har spørgsmål til nogle af vore produkter eller services – eller ønsker du et tilbud fra os – så står vi parat til at hjælpe.